Aktiviteter

I Dragør kirke er vi stolte af vores aktivitetsniveau. Udover søndagenes højmesser, lørdagsdåb og morgensang har vi også en lang række andre aktiviteter ved kirken.

HØJSKOLEFORMIDDAGE

Hver efterår og forår indbyder vi til en række højskoleformiddage, hvor vi inviterer forskellige mennesker til at komme og fortælle om spændende emner, rejser og personlige oplevelser. Vi starter altid kl. 10.00 og altid med en kop kaffe og en ostemad.

FOREDRAGSAFTENER

Når vi har foredragsaftner prøver vi på at gå lidt dybere, særligt i de teologiske emner og spørgsmål. Det er altid kl. 19.30 i sognegården.

KONCERTER

Musikken fylder en hel del ved Dragør kirke, og organisten gør sit for at gøre koncertprogrammet varieret og spændende. Der afholdes årligt 10-12 koncerter.

SPISEAFTENER

To til tre gange om året holder vi spiseaftener, hvor vi udover at spise sammen har inviteret en foredragsholder.

En særlig spiseaften er skærtorsdag,  hvor vi holder måltidsgudstjeneste ovre i kirken. Det er en meget stemningsfuld og bevægende aften.

   Kalender