Bisættelse eller begravelse

Hvor dåben er indgangsdøren til kirken og kirkens velkommen-til-verden-fest, er begravelsen eller bisættelsen det modsatte: en afsked i taknemmelighed, vemodighed, sorg og i opstandelseshåb.

Hvad sker der ved bisættelser og begravelser?

En begravelse ender på kirkegården med, at man begraver den døde i sin kiste på et gravsted.
En bisættelse ender ved rustvognen, som kører til krematoriet, hvorefter urnen – som oftest – nedsættes på en kirkegård, eller asken spredes over vandet.

Dødsfald

Som afdødes nærmeste kan du anmode om begravelse eller ligbrænding på borger.dk.

Det kan være en hjælp for dig at henvende dig til en bedemand, da der er meget praktisk, der skal ordnes, når dato og tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen skal fastsættes. Bedemanden kan sørge for alt det praktiske. I skal tage stilling til, om det skal være en begravelse eller en bisættelse.
Det og meget mere kan bedemanden hjælpe med.

I skal selv lave en aftale med præsten, hvor I vælger salmer, og taler om, hvad der skal siges ved den kirkelige handling.