Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband: En FanJAZZtisk Trommerejse for hele familien | Dragør kirke
Søndag d. 21. februar 2021, Kl. 15:00 til kl. 16:00

Hvor kommer trommerne egentlig fra? Hvordan blev de til et trommesæt? Må man slå på trommer i en biograf, og hvad har det med jazz at gøre? En FanJAZZtisk Trommerejse er en musikalsk mættet koncert, der fortæller trommernes og jazzmusikkens historie fra Afrikas savanne til New Yorks asfaltjungle. Koncerten byder på et overflødighedshorn af musik lige fra jungle(real)bogen og bedrøvet blues til hæsblæsende swingmusik. Casper Mikkelsen Dejlige Jazzband leverer det hele med et glimt i øjet, imponerende håndværk og medrivende entusiasme. Så afgjort jazz i børnehøjde for hele familien!

Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband: En FanJAZZtisk Trommerejse for hele familien
Pris
Fri entré