Onsdag d. 20. marts 2019, Kl. 19:30 til kl. 21:30

Flere og flere oplever at det er svært at holde øjne og fingre fra skærmen. Derfor er vi konstant på, og på digital jagt efter nyheder, opdateringer på sociale medier og alt muligt anden information. Også når vi er sammen med andre – til familiefrokosten, i arbejdsmødet, i undervisningen, til gudstjenesten og til koncerten. Men når mange digitalt melder sig ud af fællesskabet har det konsekvenser. Det fører bl.a. til mindre empati, ringere sociale relationer, mindre energi og dårligere læring.

Peter Holdt Christensen, PhD og forsker på CBS, Department of Management, Politics og Philosofy, har studeret disse forhold i årevis. Foredraget vil tage udgangspunkt i hans bog  ”Kig op! Undervisning uden et blåt skær” (2018), men afgrænser sig ikke til undervisningssituationen men til ethvert socialt fællesskab.